Hvis du tror, at du kan ommøblere dit mavefedt til en sixpack, så tager du grueligt fejl: Man kan ikke blive markeret uden at få muskler. Det er musklerne, der gør én ”markeret”, og hvordan er faktisk ret simpelt. ”Jeg vil gerne være markeret uden at få muskler”, er en sætning, som jeg har hørt mange gange. Jeg vil rigtig gerne forklare, hvorfor det ikke er muligt:

Ved styrketræning nedbrydes de muskler, som du træner. Det lyder lidt voldsomt, ja, men de gør det for at opbygge sig selv stærkere end før. Hvilket jo er ret smart! Rent biologisk (og kort fortalt) er musklerne opbygget af muskelfibre, der består af myosin og aktin. Myosin og aktin er proteiner, der genopbygges af proteiner gennem kosten.

Når musklerne genopbygger sig selv stærkere, vokser de en lille bitte, bitte (jeg kan ikke sige det nok) – bittesmule. Så nej, du bliver ikke ”stor” eller ”kommer til at ligne en mand” af at styrketræne et par gange om ugen – du bliver derimod stærkere og ja, i sidste ende mere markeret. (Hvis det var så let at blive super-pumpet, så kunne halvdelen af danske unge kvinder stille op i Bikinifitness – og det kræver altså en hel del mere!)

Og for at runde af: Hvad er egentlig det ”farlige” ved at få muskler? Jeg vil gerne nævne en kæmpe fordel ved at opbygge en større muskelmasse:
Jo større muskelmasse du har, jo højere forbrænding får du! – Så kom igang med at løfte en masse tunge vægte!

Opbygningen af en muskel

Opbygningen af en muskel